Niels Nedergaard

United forlænger med veteran

Manchester United har valgt at forlænge aftalen med 33-årige Juan Mata, så aftalen løber frem til sommeren 2022.
Juan Mata havde oprindeligt kontraktudløb denne sommer med mægtige Manchester United, men nu har klubben besluttet at forlænge aftalen med yderligere et år, så den spanske veteran også vil være at finde på Old Trafford i den kommende sæson. Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

Det er ellers ikke blevet med den store spilletid for den spanske kreatør, der blot spillede ni kampe i Premier League for den engelske storklub i sidste sæson, mens det også blev til et par enkelte kampe i Europa League.

Til gengæld har Juan Mata intet mindre end 273 kampe for Manchester United på sit CV, mens det også er blevet til 51 mål og 47 assists i sin tid hos ”De Røde Djævle.”
Inden da tørnede Juan Mata ud for Chelsea, hvor han var en stor profil og spillede 132 kampe og lavede dertil 32 mål og 58 assists.

Den 33-årige spanier har også spillet i Valencia, hvor han nåede 174 kampe. Han er samtidig noteret for 41 landskampe for Spanien.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER