Fodbold nyheder

Dansk profil efter Eriksen-kollaps:
Er bare glad for, at han er i live

Af Konrad Cornelius Rasmussen

Lasse Schöne så forfærdet til fra en ferieø, da hans gode ven Christian Eriksen kollapsede på banen i kampen mod Finland. Han sov ikke i to nætter, siger han i interview.

Article image

Det gik ingens næse forbi, da Christian Eriksen drattede om i Parken d. 12. juni. Situationen sendte trykbølger igennem verden, og også Eriksens tætte venner blev ramt af den forfærdelige nyhed.
Eriksens gode kammerat Lasse Schöne kunne ikke undgå at se til fra Ibiza, hvor han var på ferie efter udtagelsen til EM glippede for den rutinerede midtbanespiller.

- Vi var lige ankommet til Ibiza, da vi så det ske. Man er så langt fra det, men det påvirkede mig meget, ja. Jeg sov ikke i to nætter, fortæller Lasse Schöne til ESPN.

Det er ikke første gang i karrieren, at Lasse Schöne oplever sådanne forfærdeligheder på en fodboldbane. Han kunne også bare se til, da hans tidligere holdkammerat i Ajax Amsterdam Abdelhak Nouri faldt om med hjertestop i en kamp mod Werder Bremen. Nouri har ikke siden været i stand til at kommunikere, og har befundet sig i koma de sidste år. Derfor var Lasse Schöne selvsagt glad for at kunne snakke med Eriksen efter uheldet.

- Jeg havde mange bekymringer omkring det, og var kun, da jeg selv talte med ham, at jeg blev lidt mere rolig. Det var dog ikke to rare dage, siger Lasse Schöne.

Lasse Schöne blev ikke udtaget til dette års EM, og han var sidst med landsholdet i marts.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik