LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Sådan gik det sidste gang, at Salernitana var i Serie A

Salernitana er tilbage i den bedste fodboldrække. Derfor har Indkast kigget nærmere på, hvordan det gik sidste gang, at den syditalienske klub var i Serie A.
Salernitana skal efter sommeren spille Serie A for første gang i dette årtusinde. Den syditalienske klub fra Salerno rykkede direkte op fra Serie B, da de nuppede andenpladsen i den netop afsluttede sæson.

Sidste gang Salernitana befandt sig i Serie A var i sæsonen 1998/1999. Salerno-klubben rykkede op året inden, og formåede ikke at overleve i den bedste italienske fodboldrække. Salernitana havde faktisk muligheden for at overleve, men i sidste runde måtte syditalienerne nøjes med 1-1 mod Piacenza, og derfor rykkede de ned med blot et enkelt point op til Perugia på den rigtige siden af nedrykningsstregen.

Dengang indeholdte Serie A kun 18 mandskaber, og hele fire hold rykkede ned. Sammen med Salernitana måtte Sampdoria, Vicenza og Empoli også ned i Serie B. Både Sampdoria og Empoli har siden været i Serie A, og er det også i den kommende sæson. Vicenza er derfor nu det eneste af de fire nedrykkede hold fra sæsonen 1998/1999, som endnu ikke har fundet vej tilbage til Italiens bedste fodboldrække.

Salernitanas topscorer i deres seneste Serie A-sæson var den italienske angriber Marco Di Vaio. Da Salerno-klubben forlod Serie A, så gjorde Di Vaio det samme. Angriberen skiftede til Parma, og senere nåede han også at repræsentere Juventus, Valencia og AS Monaco. Di Vaio scorede 12 mål for Salernitana. Ti mål færre end sæsonens topscorer i Serie A Márcio Amoroso, som for Udinese nettede 22 gange.

Udover Di Vaio så havde Salernitana i den sæson også andre store navne i truppen. Blandt andre den camerounske forsvarsspiller Roberto Song, som er mest kendt sit lange hår, og sine fire år i den tyrkiske liga hos Galatasaray. Salernitana solgte Song midt i sæsonen til Liverpool.

Også den senere italienske verdensmester, Champions League-vinder og Serie A-profil Gennaro Gattuso var en del af Salerno-klubbens mandskab. Gattuso skiftede efter sæsonen til AC Milan, hvor midtbane-terrieren nåede 468 førsteholdskampe.

Di Vaios angrebsmakker i Salernitana den sæson var David Di Michele. Angriberen blev i klubben frem til 2001, hvor efter han drog på eventyr i et hav af andre klubber. Di Michele nåede i sin tid som aktiv at lave Serie A-mål for hele syv forskellige klubber i form af Chievo Verona, Lecce, Torino, Palermo, Udinese, Reggina og Salernitana.

Selv om Salerno-klubben rykkede ned, så formåede de i løbet af sæsonen at slå de senere toere Lazio samt Roma, Inter og Juventus. De sejre kom alle på hjemmebane, hvor Salernitana i løbet af sæsonen kun tabte fire kampe. De nederlag var imod de senere mestre AC Milan samt Parma, Udinese og Cagliari.

Sådan endte Serie A-tabellen:
HoldPoint
1.AC Milan70
2.SS Lazio69
3.Fiorentina56
4.Parma55
5.AS Roma54
6.Juventus54
7.Udinese54
8.Inter46
9.Bologna44
10.Bari42
11.AC Venezia42
12.Piacenza41
13.Cagliari41
14.Perugia39
15.Salernitana38
16.Sampdoria37
17.Vicenza33
18.Empoli20

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder