Kylian Mbappé: Jeg er nødt til at være selvisk
Kylian Mbappé er blevet beskyldt for at være for selvisk på fodboldbanen, men det ligger ikke til franskmandens personlighed. Selv mener hovedpersonen, at det er en nødvendighed.
Kylian Mbappé har i en alder af 22 år allerede opnået at vinde VM i fodbold med Frankrig i 2018 og slået flere målrekorder i den franske Ligue 1. Det er sågar allerede blevet til 37 mål i 43 kampe i denne sæson for Paris Saint-Germain, hvilket formentligt kan tilskrives angriberens ærgerrighed for at score mål og selviske tilgang til angrebsspillet. Dette ligger dog ikke til franskmandens natur, der personligt baserer sit liv på solidaritet med andre:
- På arbejde, så er jeg nødt til at være selvisk for at score mål, siger Mbappé i the Hublot Podcast, hvor angriberen understreger, at det er en rolle, som han træder ind i:
- Jeg tager min selviske trøje over hovedet, tager den på og tager den af igen efter, hvor jeg efterlader den i omklædningsrummet efter kampen. Det er dét, som jeg er blevet bedt om at gøre, og det er også derfor, at jeg får min løn, forsikrer angriberen, der ved siden af sit job har stiftet en velgørenhedsfond for udsatte børn:
- Det er hele samfundet, der følger mig, og som står bag mig. Jeg tror, at de forventer det her fra mig. Det er sandt, at det tog mig noget tid at forstå, da det er en af det ting, som jeg er nødt til at gennemtænke. Det er den opvækst, som jeg har fået. Det har været i mig lige siden, at jeg var lille takket være mine forældre. Jeg har altid blevet lært, at jeg man skal hjælpe andre og altid spørge, om andre kan bruge din hjælp, og altid være der for andre mennesker, siger Mbappé, der inderst inde er en sympatisk før med det rette værdisæt, der gør den unge superangriber til en rollemodel for mange mennesker.