Fodbold nyheder

Angriberbytte i vente mellem Frankfurt og Real Madrid

Af Christian Bang Jensen

Frankfurt og Real Madrid kan være i gang med noget af et angriberbytte, der skal sende Luka Jović permanent tilbage til det tyske, mens Andre Silva kan komme til den spanske hovedstad.

Article image
Ritzau-Scanpix

Man skal aldrig gå tilbage til en fuser. Alligevel vil Real Madrid angiveligt prøve at gå tilbage til tyske Frankfurt for at hente en angriber. Det skriver den tyske avis Bild.

Sidst Real Madrid hentede en angriber hos ”Ørnene” i Tyskland var det serbiske Luka Jovic, der kom til ”Los Blancos” i 2019 for omkring 450 millioner kroner. Men den nu 23-årige angriber har ikke slået igennem, og i januar blev han lejet tilbage til Frankfurt. Her har han dannet en farlig duo med Andre Silva, der kom til Bundesligaens fjerdeplads frem mod denne sæson fra Milan. Den 25-årige portugiseren har her opnået stor succes med 25 scoringer i 29 kampe.

Den gode sæson for Andre Silva har fået interessen til at vokse hos blandt andre Real Madrid, og da Frankfurt er meget ivrige efter at holde på udlejede Luka Jovic, mener Bild, at der kan ligge en god handle for de to klubber.

Ved at lægge den serbiske angriber i handlen kan Real Madrid barbere end stor del af transferbeløbet af på Andre Silva, og i et marked, der stadig er påvirket af coronakrisen samt Real Madrids udtalte dårlige økonomi, ligner det en win-win for begge klubber.

Én forhindring står dog i vejen for en mulig aftale. For det er ikke kun Real Madrid (og de øvrige storklubber, der ville danne European Super League), der står i store økonomiske vanskeligheder. Også Frankfurt har mistet en hel del penge i coronakrisens tegn, og manden på den tyske klubs pengekasse, finansdirektør Oliver Frankenbach, udtalte onsdag, at man først kan tænke på at tilknytte nye spillere, når Champions League-pladsen er sikret, eller hvis det lykkes at sælge et par spillere. Dertil får Luca Jovic en høj hyre hos Real Madrid på omkring 75 millioner kroner om året, og den vil Frankfurt på ingen måde kunne matche, selv med den Champions League-plads, som de tyske "Ørne" holder med et points forspring til Dortmund.

Luka Jovic er det syvende dyreste indkøb i Real Madrids historie. Serberen kostede mere end spillere som Luis Figo, Ronaldo og David Beckham.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik