Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Torsten Brix

Phil Foden – Storsamler af fodboldkort og større end Messi

”The Stockport Iniesta” er i enorm udvikling, efter han har gennemført en streng diet for den unge far, som fik tilknyttet en løbetræner og fandt ro med fiskeri – imens holdkammeraterne fejrede det engelske mesterskab.
I starten af sæsonen 2020/21 ville den 20-årige Phil Fodens kæreste Becca Cooke gerne have sin nyslåede engelske landsholdsspiller med en tur i zoologisk have sammen med deres toårige søn. Dagen blev dog ødelagt for den lille familie, da Foden opdagede, at kiosken i haven havde Premier Leagues officielle Panini-fodboldkort. Foden købte hele kassen og brugte størstedelen af besøget på at åbne fodboldkortene, for han manglede nogle få for, at hans mappe var komplet.

Et af de få kort, som han manglede, var pudsigt nok af ham selv, og på turen hjem måtte den lille familie stoppe op ved alle kiosker og tankstationer for at høre om de solgte de legendariske Panini-kort. Netop disse havde Foden med til sin første landskampudtagelse, hvor han sad på værelset om aftenen og kiggede på dem.

Så Foden har altid været en stor fan af Premier League og Manchester City, hvilket gør ham til noget specielt i den fodboldverden, hvor spillerne ellers kommer længere og længere væk fra fansene – det kommer han sikkert aldrig til, da han selv har været en af dem. Han var blandt andet på Etihad som fan, da Sergio Agüero lavede det berømte mesterskabsmål.

Siden er Foden kommet med ind på banen, og inden han var blevet 21 år, havde han vundet otte trofæer med Manchester City, hvor han har haft stor indflydelse på spillet. Blandt andet scorede Foden i begge kvartfinaler, da Manchester City sendte Dortmund ud af Champions League i 20/21-sæsonen.


Større end Messi
Tilbage i sommeren 2019 overraskede City-manager Pep Guardiola, da han på deres træningstur til Tokyo sagde, at Foden var det største talent, han nogensinde havde trænet og undskyldte samtidigt overfor selveste Lionel Messi. Siden har den unge englænder levet op til de skyhøje forventninger, og Citys tidligere akademi-direktør Mark Allen, som gav Foden den første professionelle kontrakt, har tidligere sagt, at han kommer til at vinde Ballon d’or.

Igennem al den hysterik har Foden – næsten – formået at holde begge ben på jorden. Bortset fra et enkelt damebesøg under en landsholdssamling har den hungrende engelske presse ikke kunne grave nogle historier frem om et af deres ellers mest jagtede bytte. Årsagen til dette kan findes i, at Foden har haft gode folk omkring sig. En af disse er desværre afgået ved døden alt for tidligt, for igennem flere år var den populære Richard Green rådgiver for Foden og blev næsten som en bedstefar for ham. Efter at have overlevet et kræftforløb fik Covid19 ramt på den gode Green.

Green døde, imens Foden næsten samtidig spillede VM-kvalifikationskamp imod Polen, og i forbindelse med begravelsen fortalte Greens børn, at Foden var deres fars ”ynglings søn”. I de seks uger Green var på hospitalet, havde Foden en t-shirt under sin City-kamptrøje med skriften ”Get well soon Richard”, men han fik ikke scoret i de seks uger og dermed vist trøjen frem i en jubelscene. Det gjorde han som tidligere nævnt imod Dortmund i Champions League, og trøjen fra den kamp gav han til Greens søn – James – og skrev ”RIP Richard Green” på den.

En anden af de folk, der har været omkring Foden, er Terry John, der husker tilbage på første gang, hvor han så den blot femårige Foden. Han var på Bridge Hall Primary School i Stockport for at se nærmere på Phils storebror – Callum – og han spurgte, om der ikke var andre interessante spillere. Han fandt Phil, selvom han ikke var højere end græsset, har John tidligere sagt.

Knægten fra Grenville Street var noget specielt – ikke mindst hans indstilling. Den unikke vilje gjorde, at han næsten var utrættelig og fik blandt andet i en tidlig alder tilknyttet en løbetræner, og Tony Clarke fik ændret på både tophastigheden og accelerationen for den unge englænder. Derudover er der blevet arbejdet meget med Fodens diet, som tidligere var præget af hans mors engelske madtraditioner. Disse blev ændret til langt mere salat, ris og laks.

Laksen ønsker Phil Foden gerne at fange sig selv, da en stor del af hans liv foregår ved at afstresse ved at fiske. Da mesterskabet i 2018 skulle fejres i Manchester City-truppen, valgte den offensive midtbanespiller at tage på planlagt natfiskeri med sin far. Phil er vokset op i en familie med fem børn, hvor den ene lider af svær autisme. I familien har Foden aldrig skabt de store problemer, for moderen har tidligere sagt, at det var ret let at styre ham. Den engelske superstjerne – som blev beskrevet som et større talent end Messi – var der ro omkring, hvis bare han fik en fodbold…


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER