UEFA-præsidenten: Det er ikke sikkert der bliver spillet CL i næste uge
Aleksander Ceferin vil ikke udelukke, at CL-kampene i næste uge bliver suspenderet.
UEFA har siden Super League-dramaet begyndte varslet sanktioner mod de tolv involverede klubber. "The Dirty Dozen" som de bliver kaldt, risikerer at blive taberdømt i UEFA’s turneringer. Præsidenten siger dog samtidigt, at det vil blive besværligt da turneringen lakker mod enden.
- Der er en relativt lille chance for, at kampen i næste uge ikke bliver spillet. Men ting kan se meget anderledes ud i fremtiden, fortæller Ceferin denne torsdag ifølge Daily Mirror.
- De er heldige med, at sæsonen allerede er begyndt, så broadcasters kan komme efter os med brud på kontrakten, hvis vi ikke spiller semifinalerne, siger Ceferin.