- Jeg synes, jeg er for god til at sidde på bænken
Mathias "Zanka" Jørgensen startede igen ude for FC København, da klubben skuffende spillede uafgjort mod FC Nordsjælland.
For tredje kamp i træk startede Mathias "Zanka" Jørgensen på bænken for FC København, da klubben på hjemmebane skuffende måtte tage til takke med et uafgjort resultat efter at have være foran to gange i kampen. "Zanka" kom ind efter 20 minutters spil, da Nicolai Boilesen blev udvist
Efter kampen snakkede Zanka med Discovery+, hvor den tidligere anfører for klubben kom med en nogen kontant udmelding og en stikpille til træner Jess Thorup:
- Jeg synes, jeg er for god til at sidde på bænken i FC København. Det har jeg også sagt til Jess Thorup, sagde Zanka efter kampen og fortalte yderligere:
- Jeg er ikke enig i de grunde, han (Jess Thorup, red.) kommer med, men han siger, at hvis man sætter sig selv over holdet og får rødt i en reserveholdskamp, som jeg fik, så har det nogle konsekvenser, og det er, at jeg sidder ude. Når man har spillet næsten 300 kampe, har vundet fem mesterskaber og fem pokaler, så tror jeg trods alt, at man har sin status.
FC København har syv point op til førerholdet FC Midtjylland, der møder Randers mandag aften.