Fodbold nyheder

Thomas Müller:
Man skal være tykhudet

Af Henrik Varbøl Andersen

Stjernerne i Bayern reagerede ovenpå nyheden om et trænerstop til sommer efter sejren over Wolfsburg i Bundesligaen.

Article image
Ritzau-Scanpix

Bayern München-træner Hansi Flick smed lidt af en bombe i går, da han annoncerede, at han vil stoppe i klubben til sommer. Efter kampen blev flere af spillerne foreholdt nyheden, som træneren fortalte sin spillere i omklædningsrummet umiddelbart efter sejren over Wolfsburg. Thomas Müller var første mand hos Sky Sports:

- Han gav os ikke nogen grunde, men selvfølgelig har han brugt en masse energi i det seneste ekstremt intense halvandet års tid. At være træner i FC Bayern kræver, at man er tykhudet. Du bliver krævet meget, og du skal altid stå foran holdet. Det har været en intens tid. Men han retfærdiggjorde det ikke, og det behøver han heller ikke gøre over for os, sagde han ifølge Tipsbladet til den tyske tv-station.

Flicks opsigelse kom live for snurrende kameraer og formentlig som noget af et chok for hele fodbold Tyskland. Bayerns sikre sidste skanse Manuel Neuer var også tydeligt berørt af nyheden:

- Det var en følelsesladet historie for os alle, og noget som vi alle lige skal absorbere.

Rygterne har svirret de seneste uger om et dårligt forhold mellem Hansi Flick og sportsdirektør Hasan Salihamidzic, og at det i sidste ende nok ville betyde exit for en af dem. Det blev altså Bayern-træneren, som trak stikket.

I de tyske medier gættes nu på, at Flick overtager roret på det tyske landshold, hvor Joachim Löw stopper efter EM.

Mere om Bayern München

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik