Napoli-keeper er ikke til salg
Inter og Roma er angiveligt interesserede i Napoli-keeperen Alex Meret. Napoli har dog ingen planer om at sælge.
Alex Meret er ikke til salg. Så klart melder Napoli ud, efter rygter om interesse fra napolitanernes Serie A-konkurrenter Inter og Roma er dukket op. Det skriver La Repubblica.
24-årige Meret deler i øjeblikket spilletiden i Napoli med den otte år ældre keeper David Ospina. Det er efter sigende det, som er grundlaget for rygterne om et farvel.
Napoli hentede Meret i Udinese for 198 mio. kroner i sommeren 2019. Sæsonen inden da var italieneren udlånt til napolitanerne. 70 kampe har Meret spillet for den syditalienske klub.