LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Høbjerg krediteres for ungt talents udvikling: Han giver mig selvtillid

Pierre-Emile Højbjerg har fundet sig godt til rette i den franske storklub Marseille, hvor han nu modtager stor ros fra holdkammerat. Igen igen.

- Jeg tror, det er den tillid, som Roberto (De Zerbi red.) gav mig med hans stab og med de spillere, der ankom. For eksempel taler Pierre-Emile Højbjerg altid til mig, giver mig selvtillid, og fortæller mig, at jeg skal være rolig, når jeg spiller og være komfortabel. Det hjælper mig meget.

Sådan lyder de rosende ord til Højbjerg fra det fremadstormende 23-årige Marseille-talent Luis Henrique ifølge det franske sportsmedie Le10 Sport.

Brasilianske Luis Henrique har nemlig haft lidt af en gennembrudssæson i den franske storklub, og denne udvikling mener den unge kantspiller altså, at Højbjerg har en meget stor aktie i.

Og det er da også ret iøjnefaldende, at Henrique har haft et vildt output i netop denne sæson, hvor Højbjerg er kommet til. Ni mål og seks assists i alle turneringer er det her blevet til for Henrique.

Den unge brasilianer kom til Marseille fra hjemlandsklubben Botafogo i 2020, men har altså først fundet sine fødder i Marseille nu, efter at han i mellemtiden har været hjemme og vende på leje i Botafogo.

Den danske landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg får altså nok engang store roser for sine lederevner og mentalitet, som af mange omgange er blevet fremhævet fra flere i Marseille.

Og det at Højbjerg konkret fremhæves af et ungt talent, understreger nok engang, at den 29-årige midtbanekriger virkelig har nogle særlige ledelseskvaliteter udenfor banen. 

Højbjergs skifte til Marseille har på alle måder været succesfuldt, og hans gnist virker til at være blevet tændt på ny, efter at han røg ud i kulden under Ange Postecoglou i Tottenham sidste sæson.

Marseille har som mandskab fortsat også sikker kurs imod at opnå en topplacering i den bedste franske række. Her er de på en sikker 2. plads med 10 point op til PSG og seks point ned til Nice.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder