Italiensk klub vil forlænge med angriber: Arsenal og Tottenham er interesseret
Moise Kean kom frem hos Juventus i en ung alder, men han formåede ikke for alvor at gøre sig selv til fast mand på holdet, og han har efterfølgende bl.a. spillet for både Everton og PSG.
Han blev også købt tilbage til Juventus i sommeren 2023 efter en lejeperiode i klubben, men det blev heller ikke til nogen stor succes.
Derfor blev han forud for denne sæson solgt til Fiorentina for omkring 100 mio. kroner, og her har han til gengæld haft stor succes.
Han har indtil videre i denne sæson scoret 15 mål i 23 kampe i den italienske Serie A, og det er i alt blevet til 19 scoringer fra ham.
Fiorentina har kontrakt med Kean frem til sommeren 2029, men der er også en frikøbsklausul i aftalen, der angiveligt ikke er så høj.
Derfor skriver Corriere dello Sport, at de allerede nu arbejder på at forlænge aftalen med ham, så den klausul kan blive højere.
Mediet skriver også, at de to engelske storklubber Arsenal og Tottenham er interesseret i at udnytte den lave frikøbsklausul og købe den 24-årige angriber.