Fodbold nyheder

Formstærke Dolberg drømmer om Premier League

Af Asbjørn Steffensen

Kasper Dolberg vil angiveligt gerne videre fra franske Nice og drømmer om at prøve kræfter med Premier League.


Fire mål i sine seneste tre kampe er det blevet til for Kasper Dolberg. Efter en længere skadespause ser den danske landsholdsangriber igen varm ud og scorer vigtige mål. Lige nu slår hans sine folder i franske Nice, men på sigt drømmer han om at spille på den helt store scene - Premier League.

Ifølge BT's fodbold-podcast 'Transfervinduet' bliver der i Dolberg-lejren arbejdet på et sommerskifte til den eftertragtede engelske liga. Hvilken eller hvilke klubber der er tale om, kom panelet ikke videre ind på.

Dolberg har i sin tid i det franske været hårdt ramt af skader, der har holdt ham ude i længere perioder. Men når han har spillet, har han været skarp og ofte bidraget med mål eller oplæg. Danskeren har tre år tilbage af sin kontrakt med Nice, så der skal et større million-bud på bordet fra en Premier League-klub, før det bliver aktuelt.

Dolberg kom til Nice fra hollandske Ajax Amsterdam tilbage i 2019 for en rekordsum af 150 millioner kroner. Indtil videre er det blevet til 16 mål i 48 kampe for den franske Ligue 1-klub.

Mere om Kasper Dolberg

Mere om Nice

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik