Europa: Champions League
FT
2 - 1
(1 - 0)
Bayern München
Lazio
R. Lewandowski (33), E. Choupo-Moting (73)
M. Parolo (82)
Stefan Lindahl

Immobile: Han er den bedste 9’er i verden

Lazio-angriberen Ciro Immobile storroser Bayern München-stjernen Robert Lewandowski, inden de to hold mødes i Champions League i morgen.
Ciro Immobile er ikke i tvivl, da han af Sky Sport Italia blev interviewet frem mod Lazios Champions League-kamp mod Bayern München. Lazio-angriberen kalder Robert Lewandowski verdens bedste 9’er:

- (Simone) Inzaghi (nuværende Lazio-træner, red.), som tidligere angriber, gav aldrig op. Måske foretrak han at assistere ved mål. Jeg har set videoer med ham. Men nu har fodbold ændret sig. Nu er det nødvendigt at være som Lewandowski. Han er den komplette angriber, som altid forsøger at presse sig ud over grænserne. Han er den bedste 9’er i verden.

Selvom Immobile storroser Lewandowski er den italienske angriber da også selv god til at finde vej til målet. I 208 kampe for den italienske hovedstadsklub, Lazio, har angriberen scoret 144 mål. Om sine egne mål fortæller Lazio-kaptajnen:

- Jeg studerer angribere i alle fodboldkampe, som jeg ser, i alle ligaer. Egoisme er en del af det at være angriber. Når vi ser målet, så tænker vi kun på det. Det er instinktivt. Mange af mine mål er resultatet af hårdt arbejde, holdspil og timede løb, og andre er rent instinkt.

Når Lazio og Bayern i morgen mødes i returopgøret i Champions Leagues 1/8-finale, skal italienerne forsøge at levere noget af et comeback. Bayern vandt nemlig det første opgør med 4-1 i Rom. I den kamp scorede Lewandowski kampens første mål.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER