Fodbold nyheder

Roma forlænger med vigtig brik for fremtiden

Af Nicolai Christensen

Roma har i dag offentliggjort, at de har forlænget kontrakten med Roger Ibanez til sommeren 2025.

Article image
Ritzau-Scanpix

Forsvarstalentet Roger Ibanez har haft en flot sæson for Roma i denne sæson, og den 22-årige krumtap har i dag forlænget sin kontrakt med Roma, så han er at finde på kontrakt i klubben fra den italienske hovedstad indtil 2025.

Ibanez kom til Roma fra Atalanta i januar 2020, og har ifølge Sky Sport Italia fået fordoblet sin løn med sin nye kontrakt, og siger selv om forlængelsen:

- Denne kontraktforlængelse betyder meget for mig, jeg har arbejdet hårdt for at vise, at jeg fortjener at spille for denne klub, lød det fra Ibanez til Roma’s hjemmeside.

Klubbens nyligt ansatte daglige leder, Tiago Pinto, forhandlede kontrakten, og siger om forlængelsen med Ibanez:

- Roger er en af flere unge og talentfulde spillere, som klubben vil bygge fremtiden op om. Siden han ankom har han forbedret sig hver dag, og vi er overbeviste om, at han stadigvæk kan bygge på.

Roger Ibanez har i denne sæson spillet 22 kampe for Roma i Serie A, og klubben er i øjeblikket placeret som nummer fem i Serie A.

Mere om Ibañez

Mere om Roma

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik