LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

De Rossi drømmer om Roma-job

Roma-legenden Daniele De Rossi drømmer om, at han en dag kan blive træner for netop Roma.
For snart 14 måneder siden lagde Roma-legenden Daniele De Rossi støvlerne på hylden. Nu vil han gerne have gang i sin træner-karriere, som han har et helt klart mål med. Han forventer dog ikke, at han ligesom Andrea Pirlo kan springe direkte ind i et træner-job hos en storklub.

Ifølge Football Italia har den tidligere midtbane-terrier udtalt:

- Jeg er klar til en ny udfordring. Jeg er målrettet, og spørger ikke mig selv, om jeg skal starte i en lille eller en stor klub, selvom jeg ikke tror, at en rigtig stor klub vil tilbyde mig et job, da alle har brug for at skabe deres egen vej frem. Der er meget få som Andrea Pirlo, som er begyndt helt i toppen. Interessen omkring mig er dog tilfredstillende, selv hvis ingen kan tilbyde mig et træner-job lige nu.

- Naturligvis vil Roma være drømmen, men jeg prøver ikke at snakke om Roma, fordi jeg ved, at mine ord vejer tungt. Jeg ved, at jeg altid vil eksistere i Romas verden, men i dag er jeg deres tidligere spiller, så jeg prøver ikke at blande mig.

37-årige De Rossi spillede sin sidste Roma-kamp i 2019. Italieneren nåede 616 kampe for romerne i perioden fra 2001 til 2019, hvilket gør ham til den spiller med næstflest kampe for klubben. Kun Francesco Totti spillede flere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder