Fodbold nyheder

Mbappe og Håland til Real Madrid?:
- Det må du spørge bossen om

Af Asbjørn Steffensen

Real Madrids tyske midtbane-profil, Toni Kroos, henviser til klub-præsidenten, når snakken falder på de to unge stjerner.


De to unge monster-talenter, Kylian Mbappe og Erling Håland, cementerede i sidste uges Champions League-ottendedelsfinaler, at de kommer til at tilhøre eliten indenfor top-fodbold de næste mange år. Derfor, ville det ikke være nogen dårlig ide at have en af de to guldfugle - eller begge - på sit hold, hvis man vil kæmpe med om de store trofæer fremover.

Begge navne har indenfor det sidste halve år også været sat i forbindelse med den spanske storklub Real Madrid. Spørger man klubbens tyske midtbane-profil, Toni Kroos, er han slet ikke tvivl om, at to spillere kvaliteter vil kunne bidrage holdet meget, men lader det være op til Los Blancos' præsident Florentino Perez at tage beslutningen.

- Det er to rigtig gode spillere (Håland og Mbappe, red.), så det er klart, at de kunne være til gavn, det ville de kunne være ligemeget hvilken klub de er i. Det er dog ikke mit kald, så måske det er et spørgsmål til Florentino (Perez, red.), sagde Kroos til pressemøde forud for onsdag aftens Champions League-ottendedelsfinale mod Atalanta.

Mbappes kontrakt med franske PSG udløber sommeren 2022 og den 22-årige har endnu ikke forlænget sin kontrakt med klubben. Norske Hålaand bliver for tiden kædet sammen med Chelsea, da manager Thomas Tuchel skulle være meget interesseret i at hente angriberen.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik