Fodbold nyheder

Kroos om Alaba:
Han har kvaliteten til at spille for Real, men kvalitet er ikke altid nok

Af Christian Bang Jensen

I et interview med Sky Sport har Toni Kroos forholdt sig til de vedvarende rygter, der sender David Alaba til Real Madrid fra næste sæson.

Article image
Ritzau-Scanpix

Toni Kroos og David Alaba er ikke fremmede for hinanden.

Fra 2011 til 2014 var de begge tilknyttet Bayern München og fra næste sæson kan de igen blive holdkammerater. Flere vedvarende rygter sender østrigske David Alaba til Real Madrid, når hans kontrakt med ”Die Bayern” udløber til sommer.

I et interview med Sky Sport har Toni Kroos forholdt sig til rygterne om sin tidligere holdkammerat.

- Problemet er, at jeg ikke har spillet med ham i næsten syv år. Derfor finder jeg det lidt vanskeligt at fortælle noget om, hvad han tænker. Jeg har også læst (David) Alabas navn i forbindelse med Real Madrid, men p.t. har jeg ingen oplysninger om, hvad der sker, siger Toni Kroos.

Alligevel mener den tyske landsholdsspiller, at David Alaba er en spiller, der kvalitetsmæssigt vil passe godt ind på Santiago Bernabéu, men minder også om, at kvalitet ikke altid er nok.

- Når man er en starter i Bayern (München), har han helt sikkert også den nødvendige kvalitet til at spille for Real Madrid. Det er klart, men vi får se, hvad der sker i sidste ende. I min tid har der været mange spillere i Real Madrid. Mange som helt sikkert har haft kvalitet til at være her, men fodboldkvalitet er ikke altid nok. Du skal også have både den rigtige fysisk og psyke, når tingene ikke går så godt, fortæller Toni Kroos.

31-årige Toni Kroos nåede at spille 205 kampe for Bayern München inden han i 2014 skiftede til Real Madrid. Hos ”Los Blancos” har tyskeren spillet 307 kampe.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik