LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Padkjær

Thierry Henry: Blev træt af at se Liverpool spille

Liverpool var på dette tidspunkt i sidste sæson flyvende i Premier League, og den tidligere Arsenal-legende fortæller, at han blev helt træt af at se dem spille.
Der er stor forskel på Liverpools spil på dette tidspunkt i denne og sidste sæson af Premier League. Hvor de i denne sæson har store problemer, og i skrivende stund ligger på en sjetteplads, var de i sidste sæson nærmest uovervindelige og førte ligaen suverænt. Det var især deres intense og høje presspil, der gjorde underværker. Lige præcis dét spil har de manglet i denne sæson, hvor de slet ikke har kunnet leve op til niveauet i sidste sæson. Det ser den tidligere franske stjerneangriber Thierry Henry tilbage på og fortæller, at han blev træt bare af at kigge på det:

- Intensiteten og den rytme der er i Premier League, er virkelig høj. Når du ser Liverpool spille, så bare ved at se dem bliver du træt. De bevæger sig så hurtigt. Når du tager til Manchester City, før du når at kigge op, så er der pres på dig. Hvis du kontrollere bolden, så er der allerede tre mand omkring dig, siger Thierry Henry til den franske TV-kanal Canal Plus.

Thierry Henry mener, at intensiteten i Premier League er blevet højere, end dengang hvor han spillede. Han fremhæver også, at Liverpool i denne sæson har manglet den intensitet, de havde i sidste sæson. Det kan også ses i tabellen, hvor de i skrivende stund ligger på en sjetteplads med 16 point op til Manchester City på førstepladsen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder