Ung portugiser til at erstatte Ramos i Real?
Rygterne om Sergio Ramos tager til, og det er ikke sikkert, at Real-kaptajnen vil være at finde i den spanske hovedstad i fremtiden.
Sergio Ramos indledte i sommer sin 15. sæson med Real Madrid, men det kunne meget vel også ende med at blive spanierens sidste i Real Madrid. Ifølge de seneste rygter fra de største spanske medier så kunne Ramos godt tænke sig en ny udfordring. Det efterlader ”Los Blancos” uden en makker til Raphael Varane, men ham har de måske allerede identificeret.
Ifølge det spanske medie AS så har Real scoutet Braga’s portugisiske David Carmo i de seneste uger. Mediet erfarer, at han vil være mulig at hente for 185 mio. kroner til sommer. Carmo er 21 år, og var eftersigende på blokken i Liverpool i januar, der ledte efter en midlertidig erstatning for Virgil Van Dijk.
Carmo bliver der snakket rigtig godt om i den portugisiske liga, og er anset som ligaens mest talentfulde midterforsvar. Han er dog i øjeblikket ramt af en skade, og vil være ude i op til tre måneder, men det skulle ifølge mediet ikke fjerne Real Madrid’s interesse i Carmo.
Klubben fra den spanske hovedstad er på markedet for en midterforsvar, og er tidligere meldt interesseret i spillere David Alaba, Pau Torres og Dayot Upamecano, og nu kan Carmo tilføjes til den liste.