LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Medie: Ham her er øverst på Tuchels ønskeliste

Den nyudpegede Chelsea-manager vil meget gerne have Erling Haaland til klubben.
Thomas Tuchel overtog managersædet i Chelsea efter at klubikonet, Frank Lampard, blev fyret mandag middag. Tuchel skal forsøge at få London-klubben på ret kurs igen efter en længere periode med skuffende præstationer, der har resulteret i, at klubben i skrivende stund ligger på en 10. plads i Premier League.

Ifølge engelske Daily Mail skulle Dortmunds norske fænomen Erling Haaland stå øverst på Tuchels ønskeliste, og klubben vil efter sigende gå efter angriberens underskrift til sommer. Tuchel ser de unge spillere som Tammy Abraham, Callum Hudson-Odoi som vigtige brikker i truppen, men mener samtidig, at klubben har brug for at hente forstærkninger. Haaland skal give konkurrence til Abraham og Timo Werner, der lige nu er i dårlig form.

Chelsea brugte sidste år hele 1,9 milliarder kroner på at forstærke truppen med navne som Kai Havertz, Edourd Mendy, Ben Chilwell, Hakim Ziyech og førnævnte Timo Werner.

Tuchel står onsdag for første gang i spidsen for Chelsea, når klubben møder Wolverhampton i Premier League.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder