LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Søndagens internationale rygter

I Real Madrid har man udset sig en erstatning for Sergio Ramos, mens "Los Blancos" også kan få fingrene i Erling Braut Haaland – på tre betingelser vel at mærke.
Erling Braut Haaland skifter til Real Madrid på tre betingelser. For det første skal hans agent, Mino Raiola, have 150 millioner kroner for sin rolle i en eventuel transfer. For det andet forlanger den 20-årige nordmand 75 millioner kroner i årsløn. For det tredje vil Haaland have garanti for en plads i startopstillingen hos Real Madrid. (Don Balon)

I Borussia Dortmund har man udset sig den 21-årige PSV Eindhoven-angriber Donyell Malen som en mulig erstatning for Jadon Sancho, hvis det engelske stortalent forlader Bundesliga-klubben. (Daily Star on Sunday)

Selvtilliden i Real Madrid bliver tilsyneladende større og større i forhold til at kunne få fingrene i RB Leipzig-forsvareren Dayot Upamecano. ”Los Blancos” anser efter sigende det franske stortalent om den ideelle erstatning for Sergio Ramos. (Don Balon)

Napoli har taget hul på forhandlingerne med FC Barcelona om venstrebacken Júnior Firpo, som Serie A-klubben er interesseret i at hente til Napoli. (Mundo Deportivo)

Real Madrid-træneren Zinedine Zidane er efter sigende ved at miste tålmodigheden med Eden Hazard. (CaughtOffside)

Den 23-årige Inter-angriber Lautaro Martinez, som rygterne har sendt til Barcelona, er tilsyneladende tæt på at forlænge sin kontrakt med Inter. (Football Italia)

FC Barcelona-træneren Ronald Koeman har slået fast, at Camp Nou-klubben har afvist målmanden Netos anmodning om at måtte forlade Barca. (Metro)

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder