Fodbold nyheder

Præsidentkandidat om Messi:
Han vil gøre alt for at blive

Af Victor Nyrup

Ifølge Joan Laporta, så ønsker Lionel Messi at blive i FC Barcelona, hvis han får et passende tilbud af klubben.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det er efterhånden svært at finde rundt i alle rygterne om Lionel Messis fremtid, efter at den argentinske superstjerne i sommerens transfervindue offentligt meldte ud, at han ønskede at forlade FC Barcelona. Den seksdobbelte Ballon d´Or-vinder er siden blevet rygtet kraftigt til især Manchester City og PSG, men skal man tro den tidligere præsident og nuværende præsidentkandidat i FC Barcelona Joan Laporta, så ønsker Lionel Messi ikke længere et skifte, men han vil i stedet kæmpe for at blive i klubben, som han har repræsenteret, siden han var 13 år.

- Jeg kan se, at han (Messi, red.) er glad, og at han nyder at være her. Jeg ved, at han ønsker at blive i klubben, og at han vil gøre alt for at blive, så længe klubben tilbyder ham et passende tilbud, siger Joan Laporta ifølge BeIN Sports.

Hvorvidt Lionel Messi faktisk bliver i FC Barcelona er et af fodboldverdenens helt store spørgsmål i de kommende mange måneder, og mange både medier og eksperter har spekuleret i, at udfaldet af klubbens præsidentvalg skulle betyde meget for argentinerens fremtid. Valget skulle være afholdt den 24. januar, men som vi skrev her på Indkast.dk, så har den sundhedsmæssige situation vedrørende Covid-19 gjort, at præsidentvalget er blevet udskudt til en endnu ukendt dato.

Mere om Lionel Messi

Mere om Barcelona

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

Champions League - Dortmund - SevillaChampions League - Juventus - PortoChampions League - Liverpool - RB LeipzigChampions League - Paris SG - Barcelona