LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Asbjørn Steffensen

Medier: Lyon interesseret i tidligere Superliga-angriber

Franske Lyon skulle efter sigende være interesserede i FC Midtjyllands tidligere angriber Paul Onuachu.
Paul Onuachu tilbragte seks sæsoner i danske FC Midtjylland, hvor han til sidst formåede at etablere sig som en af de farligste angribere i Superligaen. I sommeren 2019 blev han solgt til den belgiske storklub Genk for 44,5 millioner kroner, og blev FC Midtjyllands fjerdedyreste transfer nogensinde i klubbens historie.

I belgiske Genk har den høje nigerianer fået masser af succes siden hans ankomst og har blandt andet scoret 19 mål i lige så mange kampe denne sæson i den belgiske liga, hvilket gør ham til topscorer. Derudover blev den tidligere FC Midtjylland-spiller for nyligt kåret til den tredjebedste spiller i den belgiske Jupiler Ligue. Nu forlyder det, at flere større klubber er ude efter den to meter høje angriber.

Den franske storklub Lyon skulle ifølge flere nigerianske medier som Complete Sport og OJB Sports være meget interesserede i at hente Onuachu, og at en handel her i januar skulle være næsten sikker.

Det mener det belgiske medie VoetbalNieuws dog er meget usandsynligt. De skriver, at Genk på ingen måde vil sælge deres angriber efter kun 1,5 års samarbejde. Et sommerskifte er mere sandsynligt skriver VoetbalNieuws, og her kunne det altså blive sidste sæsons semifinalister i Champions League fra Lyon.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder