LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Bendtner løfter sløret for Adebayor-konflikt

Nicklas Bendtner har overfor FourFourTwo løftet sløret for, at han og Emmanuel Adebayor aldrig kom godt ud af det med hinanden.
Arsenals nederlag til Tottenham i 2008 betød, at konflikten mellem Nicklas Bendtner og Emmanuel Adebayor brød ud i lys lue på White Hart Lane. De to holdkammerater, som aldrig havde kunnet lide hinanden, røg i totterne på hinanden i forbindelse med et hjørnespark.

Adebayor endte med at forlade Arsenal til fordel for Manchester City halvandet år senere, og nu løfter Bendtner sløret for, at de to holdkammerater aldrig har talt med hinanden siden – selv ikke efter den togolesiske angriber forlod ”The Gunners”.

- Mig og Emmanuel havde aldrig et godt forhold til hinanden. Vi kunne ikke lide hinanden, fra første gang vi mødte hinanden, udtaler Nicklas Bendtner ifølge FourFourTwo.

- Det blev aldrig bedre. Da vi tabte 5-1 til Tottenham i League Cuppen, hvor alle var oprevede, spillede vi alle en forfærdelig kamp.

- Adebayor blev indskiftet i anden halvleg, og vi havde et ophedet skænderi på banen.

- Det udspillede sig stadigvæk, da vi blev tildelt et hjørnespark. Han kom hen til mig og skubbede mig med begge sine hænder. Han nikkede mig endda en skalle på næsen, hvilket medførte en lille flænge. Vi blev hurtigt skilt ad.

- Da vi kom tilbage til omklædningsrummet, havde vi en lille episode. Dagen efter blev vi kaldt til managerens kontor, hvor vi fik en bøde for vores opførsel, hvilket vi accepterede. Vi talte aldrig sammen i Arsenal igen, og det har vi heller ikke gjort siden.

- Wenger havde ikke noget imod, at vi ikke kunne lide hinanden, men han understregede, at vi var nødt til at opføre os ordentligt.

Nicklas Bendtner spillede – bortset fra tre lejeophold – i Arsenal fra 2004 til 2014. Den nu 32-årige angriber spillede 171 kampe for ”The Gunners”, hvor han scorede 47 mål og leverede 22 assists.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder