Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
3 - 1
(2 - 1)
FC Nordsjælland
AGF
I. Atanga (2), K. Sulemana (3), I. Atanga (58), K. Sulemana (77)
P. Mortensen (10)
Raymund Nelausen

David Nielsen: Individuelle fejl koster holdet

AGF var i dag på hælene, da de tabte 1-3 til FC Nordsjælland. Det skete blandt andet grundet store personlige fejl, og til Indkast.dk fortæller David Nielsen også, at fejlene kostede dem dyrt.
AGF tabte her til aften 1-3 til FC Nordsjælland i en kamp, hvor de lavede flere personlige fejl, der blev afgørende. Allerede efter tre minutter var gæsterne bagud 0-2, og det gjorde det svært for AGF, som ellers spillede en god 1. Halvleg ifølge cheftræner David Nielsen.

- Vi kommer ud til kampen, og så efter tre minutter og 12 sekunder er vi bagud 2-0. Vi laver nogle fejl, som vi ikke er vant til at lave. Der har også været lidt fejl i de kampe, vi har vundet, men i dag er det individuelle fejl, som koster holdet.

- Jeg synes egentlig, at vi spiller en rigtig fin 1. Halvleg, fra vi er bagud 2-0, og der skal vi score en gang til (Udover den enlige scoring, red). Det skal vi. Og så skal vi til at dreje 2. halvleg alt efter, hvordan vi kan ramme dem, og så pludselig scorer de. Det gør det svært, udtalte David Nielsen til Indkast.dk efter nederlaget.

Som David Nielsen også selv nævner til pressen, er det flere personlige fejl, der fører til FC Nordsjællands mål. Det er ikke første gang, det sker i denne sæson, og Nielsen vil gerne have, at hans mandskab snart bliver mere kyniske i bagkæden.

- Det er jo sådan det er. Det sker jo, individuelle fejl. De sker, men vi skal være mere klar og kyniske. Det (Grunden til fejlene, red) kan være alt fra forventningerne til holdet til forventningerne til en selv. Det opstår jo, men for os er der også noget udvikling i det. Vi skal sørge for at komme op på et andet niveau individuelt.

En af AGFs helt store syndere var målmand Kamil Grabara, der dummede sig gevaldigt ved FC Nordsjællands tredje scoring. Her sov Grabara lidt i eget felt, og da han ville sparke bolden væk, kom Isaac Atanga i vejen og sendte bolden i mål.

- Jeg ved ikke, om han har spillet på kunstgræs før. Alle kan se, at han laver en fejl. Men det er sådan, det er. Atanga er også en hurtig spiller, så der er en del ting i det. Man kan godt komme til at mistime den med et halvt sekund, og det gjorde han desværre i den situation, fortalte David Nielsen.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER