Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Zass

United vil hente Liverpool- og Real-emne: Verdens bedste back?

Manchester United overvejer at hente den 23-årige højreback Jeremie Frimpong til sommer og har haft hollænderen på listen over back-emner i næsten to år.

Manchester United jagter Jeremie Frimpong og har gjort det i nogle år efterhånden. 

Frimpong viste sig forleden frem i England, da Leverkusen spillede sig videre i Europa League-kvartfinalen mod West Ham United på London Stadium, hvor hollænderen scorede tyskernes eneste mål i 1-1-opgøret.

Fabrizio Romano skriver, at The Red Devils har haft hollænderen på en liste over potentielle højrebacker i mere end et år. 

United føjede den 23-årige højreback til listen over mulige backer inden VM i Qatar i november 2022. 

Englands mest vindende PL-klub har endnu ikke besluttet, hvem man vil hente til sommer, og hvor meget man vil investere i holdet, men det bliver besluttet engang i næste måned, skriver den italienske transferjournalist. 

Frimpongs frikøbsklausul på 300 millioner kroner gælder kun til sommer, så hvis interesserede klubber vil hente den 23-årige hollænder, skal man slå til, når transfervinduet åbner den 14. juni. 

Liverpool er længe blevet meldt interesseret i den 23-årige back.

Real Madrid og Chelsea skulle også overveje at forsøge at hente Frimpong. 

De seneste forlydender går imidlertid på, at Frimpong vil blive i Leverkusen, efter Xabi Alonso fortalte, at han også står i spidsen for Leverkusen i næste sæson.

Frimpong har lavet 13 mål og 11 assists i 40 kampe i denne sæson.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER