Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
3 - 1
(2 - 1)
FC Nordsjælland
AGF
I. Atanga (2), K. Sulemana (3), I. Atanga (58), K. Sulemana (77)
P. Mortensen (10)
StillingReferat
Raymund Nelausen

Stor AGF-nedtur i Farum

Der var fuld fart på, da FC Nordsjælland tog imod AGF på Right to Dream Park. Store fejl af gæsternes defensiv fik en afgørende betydning for kampens resultat, der endte med en 3-1-sejr til FC Nordsjælland.
FC Nordsjælland havde før aftenens kamp ikke vundet over AGF i næsten to år, men i opgøret på Right to Dream Park fik de en kanon start. Efter blot et minut af kampen slog Jacob Steen Christensen bolden ind i feltet, som AGFs Sebastian Hausner valgte at cleare direkte ud i fødderne på Issac Atanga, der nemt gjorde det til 1-0 til FC Nordsjælland.

Trods den hurtige scoring, var hjemmeholdet slet ikke færdige endnu. Kun halvandet minut senere ville Kamal-Deen Sulemana også være med, da han sendte AGFs Nicolai Poulsen og Frederik Tingager ud på glatis og flot udplacerede Kamil Grabara i målet. Sikke en start på opgøret, hvor AGF i den grad var på hælene.

De kom dog tilbage efter 10 minutter spillet af opgøret, hvor Bror Blume fik for meget tid på bolden og nemt kunne smide en bold ind i feltet. Her stod Patrick Mortensen, der dirigerede bolden i mål til 1-2.

Efter scoringen var det AGF, som var farligst. De fik flere chancer, og den største kom efter 29 minutter, hvor Casper Højer lagde en bold ind mod bagerste stolpe. Her havde både Mortensen og Albert Grønbæk muligheden for at prikke den i mål, men gæsterne forspildte den store chance.

Indenfor de sidste fem minutter af 1. halvleg fik gæsterne flere store chancer. Den første kom efter endnu et farligt Højer-indlæg. Desværre for AGF var det Kevin Diks, der var for enden af indlægget, og han formåede ikke at omsætte chancen til mål.

Patrick Mortensen fik også en mulighed kort tid efter, da han fra det lille felt forsøgte sig med et hovedstød. Peter Vindahl Jensen hev dog en fremragende redning frem, da han formåede at holde bolden ude af målet, og derfor gik de to mandskaber til pause med stillingen 2-1.

Som det var tilfældet i den første, startede FC Nordsjælland 2. halvleg som lyn og torden, og det var tæt på at give gevinst efter et enkelt minut. Her sendte Mikkel Rygaard et hårdt skud mod mål, men Grabara fik med det yderste af neglene skubbet bolden på stolpen. Så var vi ligesom i gang.

Grabara gik dog fra helt til skurk ca. 10 minutter senere, da han varmede bolden for lang tid i eget felt. Det skal man altså ikke gøre mod Atanga, der jagtede bolden med ild og sjæl og akkurat nåede at komme ind foran bolden, da Grabara sparkede til den. Bolden røg derfor ind i AGF-målet og gjorde stillingen til 3-1 til hjemmeholdet.

I 2. halvleg var David Nielsens tropper helt ved siden af sig selv, og de kom aldrig rigtig frem til de store chancer, som det ellers var tilfældet i de første 45 minutter. Med 15 minutter igen kom de endda i overtal, da Sulemana fik sit andet gule kort og sendt tidligt i bad.

Indskiftede Jesper Juelsgård fik faktisk sendt bolden i mål, da han modtog bolden tæt under mål fra Tingager. Desværre for gæsterne, stod Juelsgård i en klar offside, og scoringen blev derfor også underkendt.

Gæsternes Nicklas Helenius fik en stor chance i overtiden, men endnu engang stod Peter Vindahl Jensen på det rette sted. Kampen endte dermed med en 3-1-sejr til FC Nordsjælland, der for første gang siden december 2018 havde besejret AGF.


MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER