Europa: Champions League
FT
4 - 0
(3 - 0)
Gladbach
Donetsk
L. Stindl (17), N. Elvedi (34), B. Embolo (45), O. Wendt (77)
Stefan Lindahl

Optakt: Borussia Mönchengladbach - Shakhtar Donetsk

Onsdag aften er der topkamp i Champions Leagues Gruppe B, når tyske Borussia Mönchengladbach tager imod ukrainske Shakhtar Donetsk.
Kommentar:
Før denne sæsons Champions League-gruppespil havde de færreste nok troet, at tyske Borussia Mönchengladbach og ukrainske Shakhtar Donetsk ville befinde sig øverst i turneringens gruppe B, hvor også de to europæiske storklubber Real Madrid og Inter indgår. Sådan står det dog til i gruppen efter de første tre runder, og derfor er kampen onsdag aften mellem de to gruppens top kamp.

De to hold mødtes også i den seneste runde i gruppespillet, hvor Gladbach var på besøg i Ukraine. Her foldede tyskernes offensiv sig i den grad ud, og allerede ved halvleg var hjemmeholdet fra Ukraine bagud med 0-4. I anden halvleg fortsatte tyskerne, og endte med at rejse hjem med en 6-0-sejr i bagagen.

Efter den, for Shakhtar Donetsk, katastrofale aften har den ukrainske storklub dog fortsat deres positive resultat-takter i den hjemlige liga, hvor de fortsat er ubesejrede i denne sæson. Blandt deres seneste resultatet er en 3-0-sejr over rivalerne Dynamo Kiev højdepunktet.

Gladbach derimod har ikke vundet en kamp siden de to mandskabers seneste opgør. Pointtab er det nemlig blevet til imod Bayer Leverkusen og Augsburg. Derfor er Gladbach, selvom de topper Champions Leagues Gruppe B, placeret udenfor de europæiske pladser i den tyske Bundesliga.

Karantæner og skader:
Borussia Mönchengladbach:
Det tyske hjemmehold må til aftenens opgør undvære flere normale startere i form af Jonas Hofmann, Ramy Bensebaini og Alassane Plea. Derudover er danske Andreas Poulsen også meldt ude af opgøret.

Shakhtar Donetsk:
Hos gæsterne fra Ukraine har man været hårdt ramt af coronavirus. Derudover har man heller ikke været heldige med antallet af skader. Derfor mangler Shakhtar endnu engang mange spillere. Den lange liste består af Ismaily, Yevhen Konoplyanka, Viktor Korniienko, Maksym Malyshev, Viktor Kovalenko, Dentinho og Taison.

Bud på kampens profil:
Alassane Plea strålede med et hattrick i de to mandskabers første opgør. Selvom den franske angriber er ude af aftenens opgør, så tror Indkast på, at en franskmand bliver kampens helt store spiller. Derfor peger vi på hans offensiv-makker og landsmand Marcus Thuram som kampens profil.

Bud på kampens resultat:
For begge hold gælder, at muligheden for flere point i dette års Champions League-gruppespil nok ikke bliver større end i aften, da de resterende kampe for både Gladbach og Shakhtar er imod Inter og Real Madrid. Indkast forudser derfor et opgør, hvor der bliver tryk på de to holds defensiver. Vi tror dog, at hjemmeholdet Gladbach slipper bedst fra det, og vi tipper en 3-1-sejr til tyskerne.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER