Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

England: Premier League
FT
0 - 1
(0 - 0)
Arsenal
Leicester
J. Vardy (80)
Nicolai Christensen

Vardy = Arsenals værste fjende

Jamie Vardy gjorde nok engang det onde ved ”The Gunners” her til aften, hvor den 33-årige-englænder afgjorde kampen på Emirates mellem Arsenal og Leicester.
Aftenens sene kamp i Premier League stod her til aften imellem Mikel Artetas Arsenal og Brendan Rodgers´ Leicester. To hold, der inden kampen lå a point i ligaen med ni af slagsen, og er kommet fint i gang med sæsonen.

Arsenal med tre sejre og to nederlag, dog acceptable nederlag til henholdsvis Liverpool og Manchester City og begge på udebane. Leicester der startede ud med tre sejre i streg bl.a. over Manchester City på udebane, men i de seneste to opgør er gået fra banen med nederlag.

Kampen startede for fuld udblæsning, og allerede efter fire minutter var bolden i mål, da Alexandre Lacazette headede et hjørnespark ind bagved Kasper Schmeichel, men målet blev hurtigt annulleret for en lidt tvivlsom offside.

Tempoet fortsatte og Arsenal fik presset Leicester langt tilbage på banen, men målet udeblev, og de sidste 10-15 min. af første halvleg blev spillet i et lidt langsommere tempo end fra kampens åbning. Arsenal dominerede, sad på bolden, fik skabt fint med chancer, men ind kom bolden dog ikke i første halvleg.

Anden halvleg startede med en udskiftning af David Luiz, der måtte udgå grundet en skade. Ærgerligt for Arsenal, da brasilianeren var en af banens bedste i første halvleg.

Leicester havde de første 60 minutter store problemer med at true Arsenal, og det betød, at de efter en times spil valgte at sætte ofte farlige Jamie Vardy på banen. En mand, der i sin karriere har scoret hele 10 mål, når modstanderen har heddet Arsenal.

Arsenal havde ligeledes problemer med at blive farlige, og satte derfor Nicolas Pepe på banen få minutter efter.

Det var dog kun den ene af indskiftningerne der havde den ønskede effekt. Bedst som man skulle tro, at det ville ende med en point-deling, kom Vardy i fokus.

Cengiz Ünder modtog efter 80 minutters spil en dybdebold, og så kunne han simpelt spille den på tværs til Vardy, der nemt kunne heade bolden ind i Arsenal-målet.

Arsenal jagtede en udligning i de sidste 10 minutter, men farlige blev de ikke, og Arsenal kunne derfor for første gang tabe en kamp på eget græs i 2020. Sejren var derudover Rodgers´ første på udebane imod Arsenal.

Med sejren kommer Leicester op på 12 point og en øjeblikkelig fjerdeplads. Arsenal forbliver på de ni point, og indtager 10-pladsen i ligaen.

Hjemmeholdet var klart mest på bolden, men skabte ikke et acceptabelt antal chancer, hvis man vil slå Leicester. For Jamie Vardy skulle kun bruge en chance, og så gjorde han nok engang det onde ved Arsenal.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER