LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Annemette Svane

SønderjyskE-kaptajn indstiller karrieren

Marc Pedersen stopper som aktiv fodboldspiller efter en skade i knæet.
SønderjyskEs kaptajn Marc Pedersen har valgt at indstille sin aktive karriere som fodboldspiller. Pedersen fik tilbage i april 2019 en skade i sit knæ, og har i den forbindelse gennemgået en række operationer. Det lykkes ham dog aldrig at komme sig over skaden. Den 31-årige forsvarsspiller nåede at spille 109 kampe for SønderjyskE. Ifølge klubbens egen hjemmeside har Pedersen udtalt sig om sit karrierestop:

- Det er vemodigt, at det nu er slut, men det er også en beslutning, som jeg efterhånden er blevet meget afklaret omkring. Jeg havde ønsket, at jeg kunne spille en håndfuld år mere, men knæet har voldt mig store problemer, og der er ikke udsigt til, at det kan blive så godt igen, at jeg kan spille Superliga-fodbold, så nu jeg valgt, at det skal være slut.

- Jeg er stolt af den karriere, jeg har haft, og især sølvmedaljerne i 2016 vil altid stå som noget særligt. SønderjyskE har i det hele taget været et fantastisk sted at være, og jeg er stolt over, at jeg nåede så mange kampe i den lyseblå trøje.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder