Fodbold nyheder

Fischer jubler:
- Han kender klubben ud og ind

Af Niels Nedergaard

Viktor Fischer jubler over, at Mathias ’Zanka’ Jørgensen er tilbage i FC København, og han tror, det kan blive en stor fordel, at Zanka kender klubben så godt.

Article image
Ritzau-Scanpix

FC København smed en bombe kort før transfervinduets lukning, da de annoncerede, at Mathias ’Zanka’ Jørgensen vendte tilbage til hovedstaden og hjem til FCK, hvor han har førhen har fejret mange store triumfer med klubben.

Og en af klubbens profiler Viktor Fischer er jublende lykkelig over, at Zanka atter er at finde i omklædningsrummet i klubben.

- Jeg tror, at Mathias kommer til at blive en kæmpe styrke for os. Én ting er hans fodboldmæssige egenskaber, en anden ting er hans lederegenskaber og den måde, han kender klubben ind og ud på. Han kan give et boost til meget mere end bare et fodboldhold. Han er meget, meget vigtig for os, siger Viktor Fischer ifølge B.T.

Det er dog ikke kun på det sportslige, at den 26-årige kantspiller glæder sig til at have Zanka tilbage på holdkortet. Der er nemlig en anden god grund til, at Fischer glæder sig ekstra meget.

- Jeg glæder mig sindssygt meget til at se ham meget oftere, end jeg har gjort de sidste mange år. Jeg glæder mig sindssygt meget til at spille sammen med en af mine allerbedste venner, lyder det fra Fischer ifølge B.T.

Mathias ’Zanka’ Jørgensen kan få comeback for FCK, når de søndag aften møder AaB i Parken.


Mere om FC København

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik