Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Troels Drasbech

Udenlandske Arsenal-stjerner giver Arteta hovedpine

Et godt transfervindue kunne have været endnu bedre i Arsenal.
Arsenal afsluttede et flot transfervindue med en stærk transfer i form af Thomas Partey fra Atletico Madrid. Ghaneseren forventes at blive en fast bestanddel af midtbanen i det Arsenal, Mikel Arteta er ved at bygge op. På den anden side skaber Partey også nogle problemer i truppen, da Arsenal nu har 19 udenlandske spillere i truppen, hvilket betyder, at Arteta skal udelukke to udenlandske spillere, da grænsen ligger på 17. Det erfarer Daily Star. Nedenunder er fire Arsenal-spillere, som ikke blev afskediget i transfervinduet, men fortsat kan blive degraderet eller solgt grundet loftet på 17 ikke-engelske spillere.


Mesut Özil
Klubbens bedst betalte spiller har ikke spillet en kamp siden marts, hvor Arteta endda har indrømmet besværligheden ved at tilpasse en plads på holdet til tyskeren. Mohamed Elneny, Dani Ceballos, Granit Xhaka, Thomas Partey og Joe Willock er angiveligt alle foran Mesut i køen til spilletid.


Shkodran Mustafi
Mustafi fik ikke noget skifte væk fra Arsenal, hvor Lazio ellers var rygtet som en mulig destination - den 28-årige har ikke spillet siden en skade i FA Cup-kampen mod Manchester City i juli. Arsenal råder over hele otte midterforsvarsspillere hvor Pablo Mari, Gabriel Magalhaes, David Luiz, Rob Holding, Calum Chambers og William Saliba alle er foretrukket over Mustafi.


Sokratis Papastathopoulos
Den ottende midterforsvarer, som efter alt at dømme er i bunden af hierakiet - han har lige som Özil ikke startet en fodboldkamp siden marts, og sidenhen kun fået to kampe som sen indskifter. Grækeren har sammen med Mustafi kontraktudløb i 2021, så enten bliver det til et farvel nu eller om et år ved kontraktens udløb.


Sead Kolasinac
Kolasinac lignede et sikkert farvel på deadline day, men skiftet til Bayer Leverkusen endte med at gå i vasken. Kieran Tierney ligner det sikre førstevalg på venstreback.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER