LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Medie: Arsenal villige til at leje talent ud

Matteo Guendouzi har siden covid-19-genopstarten været ude i kulden i Arsenal, og London-klubben har hele sommeren forsøgt at få franskmanden solgt. Nu lader det til, at ”The Gunners” er villige til at udleje ham.
Det startede fantastisk for Matteo Guendouzi i Arsenal for lidt over to år siden, men nærmest siden Arsenals spanske-manager Mikel Arteta tog over for Unai Emery, har det franske talent skulle se langt efter kontinuerlig spilletid. Planen har ifølge rygterne hele sommeren været at få Guendouzi solgt for en god sjat penge, ingen klubber har dog bidt på. Derfor kigger Arsenal nu efter en anden løsning.

Ifølge det franske medie Telefoot skulle ”The Gunners” være klar til at leje den 21-årige franskmand ud, på trods af, at de hele vinduet har udelukket denne mulighed. Ifølge mediet skulle det være Marseille, som Arsenal er i forhandlingerne med over en låneaftale for midtbane-talentet.

Arsenal skulle have skiftet standpunkt, da de vil forsøge at skabe plads til Houssem Aouar, som de stadig intensivt forsøger at hente i Lyon. Den troværdige journalist Fabrizio Romano har tidligere udtalt, at Arsenal har forsøgt at tilbyde franskmanden til utallige storklubber rundt om i Europa. Ingen har dog været klar til at betale et stort beløb for Guendouzi, og derfor er de nu villige til at udleje franskmanden for en sæson.

Matteo Guendouzi har i sin Arsenal-tid spillet 57 Premier League-kampe, og var af mange udråbt til den næste store franskmand i Arsenal, men noget kunne dog godt tyde på, at Guendouzi er fortid i Arsenal.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder