LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Raymund Nelausen

Karlo Bartolec afviste klubber fra Top 5-ligaerne

Karlo Bartolec fortæller i dag, at han havde flere tilbud fra de største ligaer i Europa inden, at han skrev under med FC København.
Sidste år rykkede Karlo Bartolec fra FC Nordsjælland til FC København for at spille med om det danske mesterskab og europæisk fodbold. Siden dengang har han kæmpet med Guillermo Varela om spilletiden, hvor han til tider blot har været andet valget.

Bartolec udtaler i dag, at han faktisk havde andre muligheder end FC København, og at han kunne have spillet i en af Europas største ligaer frem for at sidde på bænken hos københavnerne.

- Jeg havde tilbud fra et par midterklubber i Top 5-ligaerne, men jeg besluttede, at det var bedre at blive i Danmark i den bedste klub i Skandinavien og kæmpe for mesterskaber og Europa end at spille et eller andet sted midt i tabellen, fortæller Karlo Bartolec til Vecernji.hr.

Højrebacken har ikke fortrudt sit skifte til FC København. Han fortæller nemlig også, at livet og klimaet er skønt i København, og at han har mulighed for at rejse hjem til Kroatien, når han vil.

Nu har Karlo Bartolec fået en anden konkurrent, da Peter Ankersen er skiftet hjem til København, og vejen til fast spilletid ser dermed stadig lang ud for kroaten. Bartolec har kontrakt med FC København frem til 2023.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder