LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Vildt: Storklub vil stjæle Carlo Ancelotti fra Real Madrid!

Ifølge det spanske medie Diario AS har Real Madrids cheftræner, Carlo Ancelotti, tiltrukket sig interesse fra den italienske storklub AS Roma, som vil have italieneren som cheftræner.

Gennem det seneste stykke tid har der været en masse skriverier om cheftrænerjobbet i Real Madrid.

Meldingerne har blandt andet været, at Real Madrid er interesseret i at få Bayer Leverkusens spanske succestræner, Xabi Alonso, i spidsen for klubben, og at det blot er et spørgsmål om tid før spanieren bliver cheftræner for det spanske mandskab.

I øjeblikket er det dog den 65-årige italiener, Carlo Ancelotti, som er Real Madrid-cheftræner, men nu vil en italiensk storklub efter sigende forsøge at stjæle den italienske cheftræner.

Det spanske medie Diario AS melder i hvert fald, at AS Roma har kontaktet Ancelottis lejr for at forsøge at overtale ham til at blive cheftræner for klubben efter denne sæson.

Den italienske storklub har haft en turbulent sæson, og anser Carlo Ancelotti som ham, der kan løse klubbens problemer. 

Det ville uden tvivl være en stor overraskelse, hvis Ancelotti vælger at forlade Real Madrid til fordel for AS Roma efter denne sæson.

Carlo Ancelotti skulle angiveligt være interesseret i at blive i Real Madrid så længe som muligt, men det kræver sandsynligvis, at den spanske storklub vinder en eller flere store titler i denne sæson. Ellers kan det vise sig, at Ancelotti bliver erstattet med Xabi Alonso.

Den italienske cheftræner har i sin aktive fodboldkarriere spillet i AS Roma i otte år, hvor han nåede 227 kampe for klubben.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder