LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jeppe Syndergaard Jensen

Nu er han United-spiller! - Sådan udtaler Dorgu sig om skiftet

Nu er den officiel. Patrick Dorgu er Manchester Uniteds nyeste signing, og nu udtaler han sig på følgende vis om det store skifte.

Omkring middagstid blev transferen officiel. Den danske kult-figur, Patrick Dorgu, er nu endeligt Manchester United-spiller. Det meddeler klubben på deres hjemmeside og på de sociale medie-platforme. 

På Uniteds officielle hjemmeside skrives der, at “Den danske landsholdsspiller har skrevet under på en kontrakt frem til juni 2030 med mulighed for et ekstra år”. Hovedpersonen selv siger følgende til Uniteds officielle hjemmeside: 

- Jeg er utrolig stolt over at kunne kalde mig Manchester United-spiller; det er en meget speciel dag for hele min familie. […] Jeg kan ikke vente med at arbejde med Ruben Amorim; hans vision for dette hold og klubbens fremtid er utrolig spændende. Der er lagt en klar plan for min udvikling, og jeg føler, at Manchester United er det perfekte sted at udfylde mit potentiale og fuldføre mine store ambitioner.”

United-ledelsen siger afsluttende følgende om Dorgu: “Patrick har haft en fantastisk start på sin karriere, og i en alder af blot 20 år ved vi, at han vil fortsætte med at udvikle sig under vejledning af vores fremragende trænerteam"


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder