Ronaldo leger rådgiver: Giver dette råd til Mbappé!
Efter en svær start hos Los Blancos, har den franske superstjerne, Kylian Mbappé, fået gang i målscoringen i den spanske hovedstadsklub. Det tog noget tid for den 26-årige at tilpasse sig kravene til at spille som en central angriber.
Selveste Cristiano Ronaldo er overbevist om, at Mbappé kan trives i rollen som 9'er, og har fortalt følgende til La Sexta om, hvordan han skal håndteres:
- Jeg er ikke i tvivl om, at Mbappé vil bringe en masse glæde til Real Madrid-fans. Forward-positionen gør tingene lidt komplicerede for Mbappe, fordi han ikke ved, hvordan han skal spille som angriber efter min mening. Hvis jeg var i Real Madrid, ville jeg lære ham at spille som 9'er.
Hertil tilføjer Ronaldo følgende: “Jeg selv var heller ikke angriber. Jeg vænnede mig til at spille som angriber. Jeg plejede at spille på fløjen, og folk glemmer det. Kylian burde ikke være en typisk angriber. Hvis jeg var ham, ville jeg spille mere eller mindre som Cristiano Ronaldo spillede som angriber”.
Mbappé har scoret 14 mål gennem sine sidste 18 optrædener på tværs af alle turneringer.