Portugisk medie med kontant melding til Conrad Harder!
Den 19-årige angriber, Conrad Harder, har siden skiftet i sommers fra FC Nordsjælland til Sporting CP, været garant for nogle fine aktioner. I flere af Sporting CP's kampe har han haft en afgørende fod med, når kampene skulle afgøres til portugisernes fordel.
Selvom Conrad Harder i det 77. minut scorede til 1-1 mod Bologna, og dermed sendte portugiserne videre i Champions League, er der stadig lang vej for danskeren. Dét mener det portugisiske medie, A BOLA, hvor kommentatoren, Luís Figueiredo, siger følgende: “Harder skal stadig arbejde hårdere for at nå Gyokeres' niveau”.
Som noget opfølgende siger Sporting-analytikeren, at ‘forskellene mellem de to nordiske spillere, tvinger Sporting CP til at spille forskelligt alt efter, hvem der er på banen’. Derved kommer han med en kontant melding til danskeren om, at der stadig er lang vej til verdenseliten, som svenske Viktor Gyokeres befinder sig i.