LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

United klar med sidste bud på Sancho

Transfervinduet løber på sine sidste dage, og det er derfor tid til, at diverse handler skal færdiggøres. Det samme gælder Uniteds forsøg på at hente Sancho.
Manchester United har hele denne sommer arbejdet på at få det 20-årige stortalent Jadon Sancho til klubben, og efter at have fået et eller flere bud afvist af Dortmund skulle United eftersigende være klar med det sidste bud på Sancho.

Ifølge det engelske medie Daily Mail vil United forsøge sig med et sidste bud i dette vindue, og buddet skulle lyde på 740 mio. kroner. Om det er nok er stadig usikkert, da Dortmund angiveligt forlanger i omegnen af 985 mio. kroner for den talentfulde englænder. Det er dog det største bud, som United har tilbudt tyskerne.

Sancho har i sin Dortmund-tid spillet 102 kampe i alle turneringer, hvor det er blevet til 35 mål og 45 assist. Sancho kom til Dortmund i 2017 fra Manchester City.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder