Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Nicolai Christensen

Real Madrid-flop på vej væk

Luka Jovic kom sidste sommer til Real Madrid og var udset som en mangeårig fremtidig nier i kongeklubben, men her mere end et år siden har serberen ikke været den store succes, og meldes nu på vej ud.
27 mål blev det til i 2018/19-sæsonen for Eintracht Frankfurt, og dernæst et stort skifte til ”Los Blancos”. Det så godt ud for Luka Jovic, men her et år efter sit skifte til Real Madrid, er serberen allerede på vej væk. Zinedine Zidane ser eftersigende ikke Jovic som en del af fremtidsplanerne i den spanske hovedstad, og franskmanden ville derfor foretrække at slippe af med den unge angriber.

Jovic selv skulle angiveligt ønske en genforening med Frankfurt, hvor han kom fra, men klubben er ikke interesserede i at få ham tilbage, ifølge Marca. Marca beretter derudover om, at ingen klubber skulle være klar til at betale en stor købesum for den 22-årige angriber, og det mest logiske vil derfor være en lejeaftale med en anden klub.

Det var ikke hvad Real havde regnet med at skulle ende i, da de hentede den unge serber inden sidste sæson. 28 kampe og blot to mål i alle turneringer er hvad, det blev til for serberen i sidste sæson, og derfor ønsker Real altså nu angriberen væk, ifølge Marca.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER