Fodbold nyheder

Top 6: Brødre hvor begge har vundet Champions League

Af Troels Drasbech

Listen indeholder bl.a. et verdenskendt, dansk brødrepar.

Article image
Ritzau-Scanpix

Hos flere familier ligger fodboldtalentet i familiens gener. Alligevel er det "kun" seks brødrepar, hvor begge har løftet det ultimative Champions League-trofæ - Indkast giver dig her listen:


Hernandez-brødrene

Det seneste par der har opnået dette, hvor Theo Hernandez vandt trofæet med Real Madrid i 2018. Lucas Hernandez kunne løfte trofæet med de store ører søndag aften i sin første sæson for Bayern München.

Alcantara-brødrene

Thiago Alcantara har vundet det prestigiøse trofæ to gange med to forskellige klubber - Barcelona i 2011 og i år med Bayern. Den yngre Rafinha Alcantara vandt også titlen med Barcelona tilbage i 2015.

Milito-brødrene


To meget forskellige brødre. Gabriel Milito var central forsvarsspiller og vandt turneringen med Barcelona tilbage i 2009. Den mere kendte storebror, Diego Milito, gik hele vejen med Inter i 2010, hvor angriberen selv scorede begge mål i finalen.

Laudrup-brødrene

Det danske præg på listen er de verdenskendte Brian- og Michael Laudrup. Michael vandt tilbage i 1992 som en del af Johan Cruyffs Barcelona-mandskab, hvor Brian kunne løfte det flotte trofæ med Milan i 1994.

De Boer-brødrene

Frank og Ronald De Boer spillede på samme Ajax-mandskab, der gik hele vejen tilbage i 1995 - brødrene spillede også sammen i Barcelona og Rangers.

Neville-brødrene

Gary- og Phil Neville sejrede ligesom De Boer-brødrene på samme hold. Dette opnåede de tilbage i 1999 i den ikoniske finale-sejr over Bayern München i Barcelona.




Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik