LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Fisker

Solskjær: Semifinalen er ikke nok for United

Manchester United-manageren Ole Gunnar Solskjær, som har et mellemværende med Sevilla, mener ikke, at en semifinaleplads er godt nok for Manchester United.
Manchester United fik kamp til stregen i Europa League-kvartfinalen, da FC København blev besejret i den forlængede spilletid. Sevilla gik videre til semifinalen, da den sydspanske klub tirsdag besejrede Wolverhampton.

Den tidligere Molde-træner og nuværende Manchester United-manager har et mellemværende med Sevilla, som ”The Red Devils” tørner sammen med søndag aften. Motivationen består desuden i, at en semifinaleplads ikke er nok for Manchester United.

- Jeg var træner i Molde, og vi tabte til dem i 2016, udtaler Ole Gunnar Solskjær ifølge Metro.

- Det slog os 3-0 på udebane. Vi slog dem 1-0 i Molde.

- Så jeg har et regnskab at gøre op med dem.

Manchester United har i denne sæson tabt to semifinaler. Først blev Premier League-klubben slået ud af Manchester City i Carabao Cuppen, inden Chelsea sendte dem ud i kulden i FA Cuppen. Nu håber Solskjær, at tredje gang bliver lykkens gang for United.

- Vi har spillet to semifinaler før, men vi vil tage det næste skridt.

- Det er et godt resultat at nå en semifinale – et pænt resultat – men ikke godt nok for Manchester United.

- Holdet har udviklet sig og bliver mere og mere sultent. Lad os sørge for, at den smerte, vi oplevede i de to andre turneringer, vi blev slået ud af, kan omdannes til den marginale forskel, som består i, at vi vil det mere end dem.

- Når jeg taber en kamp – eller taber i det hele taget – så vil man ikke have den følelse igen, så jeg tror, at de er klar til søndag.

Det seneste indbyrdes opgør mellem Manchester United og Sevilla udspillede sig i foråret 2018, hvor de to klubber tørnede sammen i ottendedelsfinalerne af Champions League. Det første opgør i Sevilla endte 0-0, inden LaLiga-klubben vandt returkampen på Old Trafford 2-1.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder