Leipzig interesseret i tidligere FCM-angriber
Leipzig har udset sig Alexander Sørloth som angrebs-erstatning for Patrick Schick, der ser ud til at vende tilbage til AS Roma.
Alexander Sørloth har i denne sæson scoret 24 mål i 34 kampe i den bedste tyrkiske liga, hvilket gjorde ham til topscorer i Super Lig. Det har medført interesse for andre klubber, og nu skulle RB Leipzig angiveligt have ham på ønskelisten, ifølge det tyske medie Bild.
Leipzig har allerede mistet tyske Timo Werner, og det lader også til, at de muligvis mister Patrick Schick, som AS Roma godt kunne tænke sig at få tilbage. Der kommer Sørloth ind i billedet som en erstatning for den tjekkiske angriber, som Leipzig kun havde lejet i italienske Roma.
Sørloth er ejet af Crystal Palace, men han skiftede sidste sommer til Trabzonspor på en toårig lejeaftale, og den tyrkiske klub har mulighed for at gøre skiftet permanent for en pris i omegnen af 44 mio. kroner. Herefter vil Trabzonspor have mulighed, for at kunne sælge den norske angriber og få profit.
Sørloth spillede i FC Midtjylland i seks måneders tid, hvor han i 26 kampe scorede 15 mål, og derefter skiftede til Crystal Palace.