Fodbold nyheder

Forlæng eller forlad!

Af Christian Bang Jensen

RB Leipzigs sportsdirektør, Oliver Mintzlaff, har advaret den stærke forsvarsspiller Dayot Upamecano om, at han skal underskrive en ny kontrakt, hvis han ikke vil sælges til sommer.

Article image
Ritzau-Scanpix

21-årige Dayot Upamecano har siden 2017 været tilknyttet tyske RB Leipzig, og her har han udviklet sig til et af de største forsvarstalenter i Europa. Franskmanden har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere topklubber, og med en kontrakt der udløber til næste sommer, er interessen ikke blevet mindre.

Men for sportsdirektør i RB Leipzig, Oliver Mintzlaff, er det ikke en mulighed at miste ”Upa” på en fri transfer til næste sommer.

- Upa er en ekstremt vigtig spiller for os og et af de mest efterspurgte talenter på den position i Europa. Men vi har gjort det meget klart for ham og hans agent, at vi ikke lader ham gå gratis. Det har vi ikke råd til det som klub. Så der er to muligheder: Forlæng eller forlad, siger Oliver Mintzlaff til det tyske blad ”Bild.”
Den nuværende kontrakt skulle angiveligt indeholde en frikøbsklausul på omkring 450 millioner kroner, og denne klausul udløber – ligesom holdkammeraten Timo Werners – i denne måned.

Blandt de klubber, som angiveligt skulle være interesseret i Dayot Upamecano, kan nævnes Arsenal, Manchester United og Real Madrid.

Mere om Dayotchanculle Upamecano

Mere om RB Leipzig

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik