Det trak ud længe, og kostede en landsholdsudtagelse. Men den 33-årige danske landsholdsstjerne Christian Eriksen blev for en uges tid siden præsenteret hos tyske Vfl Wolfsburg.
Og allerede i sidste weekend havde midtbanekreatøren mulighed for at få sine første Bundesliga-minutter, men hans chance udeblev, da han tilså hele kampen fra bænken.
Og den altid ydmyge Eriksen har overfor det store tyske medie Kicker sat nogle ord på, hvordan han oplevede den første indtræden på sin nye hjemmebane samt om synet på ligaen:
– Jeg havde håbet på at få nogle minutter, men det var lidt anderledes. Men jeg nød stadigvæk oplevelsen og atmosfæren på stadion, hvor folk fejrede den specielle dag.
Den specielle dag som Eriksen henviser til, var Wolfsburgs fejring af klubbens 80-års jubilæum, og hjemmetilskuerne fik også noget for pengene, da opgøret hjemme imod FC Köln endte 3-3.
Eriksens danske landsholdskolleger Joakim Mæhle og Andreas Skov Olsen startede dog til gengæld inde, og sidstnævnte blev erstattet af Jesper Lindstrøm i det 89. minut.
Eriksen havde selskab af Jonas Wind på bænken, og de to kunne se Mæhle bidrage med en assist, mens også det 19-årige U21-landsholdstalent Adam Daghim fik sine første to minutter for Wolfsburg.
Eriksen får chancen for at få sin debut igen i weekenden, hvor Wolfsburg møder storklubben Borussia Dortmund, og han beskriver videre sit syn på den nye tilværelse i Bundesligaen til Kicker: