To mand i bytte for Wolves-mexicaner?
Juventus’ franske midtbanespiller, Adrien Rabiot, rygtes kraftigt væk fra ”Den Gamle Dame”.
Wolverhampton er den seneste klub, der skulle være blevet tilbudt Adrien Rabiot, da franskmanden ikke ser ud til at bide sig fast i Juventus, skriver Birmingham Live.
Juventus skulle samtidig have en interesse i Wolves’ mexicanske angriber, Raul Jimenez, og agter at tilbyde Rabiot som en del af en byttehandel for mexicaneren.
Ifølge Tuttosport skulle Juventus desuden være klar til at kaste midterforsvareren, Daniele Rugani, ind i byttehandlen for at overtale englænderne til at sende Jimenez til Italien.