Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Christian Bang Jensen

AC Milan og Inter har fået det første grønne lys til at rive San Siro ned

Hvordan er stadionfremtiden for nogle af Europas største klubber? Indkast.dk tager dig på tur rundt i Europa for at se på de igangværende og kommende stadionprojekter.
Tottenham Hotspur Stadium stod i 2019 klar som et af de mest moderne og vildeste stadions i verden. Real Madrid er i gang med en modernisering af Santiago Bernabéu, der skal føre stadionet ind i det 21. århundrede, men hvilke andre store projekter er i gang i verdenen, og hvad er status på byggeriet? Indkast.dk tager dig i hånden til en rundrejse på Europas byggepladser.

Senest var vi omkring den spanske appelsinby Valencia og den tragiske historie om deres stadionbyggeri, der har stået på – eller stået helt stille i flere år. Fredag tager vi turen videre til Milano, hvor der er gode nyheder for entreprenører i AC Milan og Inter.

De italienske myndigheder har i denne uge givet tilladelse til, at San Siro kan rives ned. Dette er første skridt i retningen af, at AC Milan og Inter kan påbegynde byggeriet af et nyt stadion i Milano. Allerede i marts 2019 var begge klubber ude og fortælle om planerne for en nedrivning af San Siro og byggeriet af et nyt stort stadion, som begge klubber skal benytte sig af, men først nu har man fået de første tilladelser til at komme i gang med nedrivningen af den gamle kæmpe.

San Siro har været hjemmebane for AC Milan siden 1928, mens Inter rykkede ind på det omkring 80.000 store stadion i 1947. Siden er det blevet renoveret en del gange, blandt andet i forbindelse med VM-slutrunden i 1990.

Det nye stadion har arbejdstitlen Nuovo Stadio Milano og vil komme til at blive en del af et nyt og moderne distrikt i byen. Det skal efter planen ligge ved siden af det gamle San Siro. Det gamle stadion rives ned, og i stedet vil der blive anlagt en bæredygtig bypark. Hele projekt ”Nuovo Stadio Milano” med ejendomme, kontorer, barer og restauranter samt byparken er projekteret til at ville koste omkring 5,5 milliarder kroner, og regningen kommer til at blive delt mellem klubberne samt bystyret i Milano.

Nuovo Stadio Milano vil blive en anelse mindre end det nuværende San Siro. Det vil efter planen få en kapacitet på omkring 60.000, og hele det bæredygtige området omkring stadion kommer til at være på 106.000 kvadratmeter.

Indtil videre er der ikke taget stilling til, hvordan selve stadionet kommer til at se ud, men to forslag kæmper om at blive valgt. Det er estimeret, at Nuovo Stadio Milano, uanset hvordan det kommer til at se ud, vil stå klar omkring 2023, og det vil få en vigtig rolle, når denne skal afholde vinter-OL i Milano og Cortina d'Ampezzoi i 2026.





Når hele området er færdigbygget vil det være et knudepunkt for sport, kunst, kultur og detailhandel i modebyen.

Læs om de øvrige stadionprojekter her

Camp Nou

Den tragiske historie om Nou Mestalla

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER