PSG vil gerne beholde argentiner
Paris Saint-Germain vil rigtig beholde Mauro Icardi, hvorfor de nu foreslår Inter en ny aftale.
Ifølge det store franske medie L’Equipe vil Paris Saint-Germain rigtig gerne beholde Mauro Icardi, hvorfor de har et forslag klar til Inter, som stadig ejer den argentinske angriber. Lige nu er aftalen, at Icardi er udlånt til pariserne i hele indeværende sæson, hvorefter en købsoption på 522 mio. kroner kan indløses.
PSG’s forslag er ifølge mediet, at man forlænger lånet yderligere et år, eller sætter beløbet, der skal betales, ned til 373 mio. kroner. Pariserne har allerede betalt 97 mio. kroner til Inter i forbindelse med leje-opholdet.
Icardi, som efter sigende ikke har nogen fremtid i Inter, eftersom klubbens træner Antonio Conte ikke har argentineren i sine planer, har for Paris-klubben i indeværende sæson scoret 20 gange i 31 kampe.