Frederik T. Sørensen

Rennes-talent smigret over United-interesse

Eftertragtet backtalent tager interesse med ophøjet ro, men er alligevel smigret.
Da Ligue 1-sæsonen er blevet aflyst i Frankrig, endte Bretagne-klubben Stade Rennais på en tredjeplads, hvilket er den bedste slutplacering nogensinde i klubbens 119 leveår.

En af de store årsager til den flotte sæson har været en træner Julien Stéphans evne til at få det optimale ud af en række unge spillere, hvis præstationer også har fået flere europæiske storklubber til at slå øjnene op for dem.

En af dem er den 21-årige venstreback Faitout Maouassa, der ifølge TeamTalk har vakt interesse hos Manchester United. Selv tager franskmanden det dog med ophøjet ro, men er alligevel smigret over rygterne.

- Jeg lader det ikke forsvinde ud af hovedet på mig. Det er uden tvivl fedt at se klubber som den være interesseret i en, udtalte Maouassa til Sport Witness.

- Det er en fornøjelse, men jeg er som sagt utrolig glad i Rennes. Jeg har det godt, og jeg bliver nede på jorden.

Om Maouassa kunne finde på at forlade det franske, sagde han følgende:

- Jeg tror, at vi alle er en smule eftertragtede, efter den sæson vi havde, men personligt er jeg glad i Rennes, vi fik en Champions League-plads, så der er ikke rigtig nogen grund til ikke at blive her.

Maouassa har spillet 32 kampe for Stade Rennais i denne sæson med tre mål og to assists til følge.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER